Fra sommertid til vintertid: Sådan hjælper du dit barn med overgangen

Når efteråret kommer, følger der en lille ændring med, som mange børnefamilier kan mærke: Vi går fra sommertid til normaltid – det, vi i daglig tale ofte kalder vintertid.

I Danmark skifter vi til normaltid den sidste søndag i oktober. I 2026 sker det søndag den 25. oktober, hvor uret stilles én time tilbage. Når klokken bliver 03.00, bliver den til 02.00. Det betyder, at vi får en ekstra time på uret.

For voksne kan det være en lille justering. For babyer og småbørn kan selv én times forskel dog kunne mærkes på søvn, lure, måltider og morgenrutiner.

Heldigvis behøver overgangen ikke at være kompliceret.

Hvad betyder vintertid for dit barns søvn?

Når vi stiller uret én time tilbage, kan barnets indre døgnrytme i begyndelsen være forskudt i forhold til klokken.

Hvis dit barn for eksempel normalt:

• falder i søvn kl. 19
• vågner kl. 7
• sover lur kl. 9.30 og 13.30

kan kroppen i starten stadig være indstillet på de gamle tidspunkter.

Det betyder, at et barn, der normalt vågner kl. 7, måske vågner kl. 6 efter uret er stillet tilbage. Omvendt kan et barn også blive søvnigt tidligere på aftenen.

Det er helt naturligt, at døgnrytmen kan have brug for lidt tid til at følge med det nye klokkeslæt.

Skal du ændre dit barns sengetid før vintertid?

Ikke nødvendigvis.

Hvis dit barn normalt tilpasser sig ændringer i rutinen uden de store problemer, kan du sagtens fortsætte med jeres normale sengetid og se, hvordan det går.

Hvis dit barn derimod reagerer tydeligt på ændringer i døgnrytmen, kan du begynde at justere nogle dage før skiftet.

Du kan eksempelvis flytte sengetid, måltider og lure 10-15 minutter ad gangen i dagene op til vintertid.

På den måde bliver forskellen fra den ene dag til den anden mindre.

Der findes ikke én metode, der passer til alle børn. Nogle børn tilpasser sig hurtigt, mens andre har brug for lidt længere tid.

5 enkle råd til overgangen fra sommertid til vintertid

1. Hold fast i de genkendelige rutiner

En fast og genkendelig putterutine kan være rar, når klokkeslættene ændrer sig.

Det kan for eksempel være:

Bad → nattøj → tandbørstning → bog → putning

Det behøver ikke være præcis denne rækkefølge. Det vigtigste er, at dit barn genkender de små signaler, der fortæller, at dagen er ved at være slut.

2. Brug dagslyset

Lys og mørke er vigtige signaler for kroppens døgnrytme.

Når vi går over til vintertid, bliver det tidligere lyst om morgenen og tidligere mørkt om eftermiddagen. Dagslys i løbet af dagen er derfor en naturlig del af at hjælpe kroppen med at holde styr på døgnrytmen.

En tur udenfor, leg på legepladsen eller bare lidt tid i dagslyset kan være en god del af efterårsdagen.

Om aftenen kan det være rart at skrue ned for lyset og tempoet, når sengetiden nærmer sig.

Rødt lys om aftenen og natten

Når vi går fra sommertid til vintertid, bliver det tidligere mørkt udenfor. Det betyder også, at mange familier bruger mere kunstigt lys i de tidlige aftentimer og måske har brug for en lille lampe om natten.

Her kan rødt eller varmt lys være et godt alternativ til kraftigt, køligt lys.

Lys påvirker kroppens døgnrytme, og især lys med blålige og kølige toner kan påvirke kroppens produktion af melatonin. Rødt, orange og varmt lys ser derimod ud til at have mindre indflydelse på døgnrytmen end blåligt lys.

Det kan derfor være praktisk med en dæmpet natlampe med rødt lys, hvis du eksempelvis skal ind til dit barn om natten, amme, give en flaske eller skifte ble. Du får lys nok til at kunne se, uden at tænde det kraftige loftlys.

Det betyder ikke, at rødt lys i sig selv får barnet til at sove bedre. Forskningen i rødt lys og søvn er stadig under udvikling, og et mørkt rum er fortsat det bedste sovemiljø. Hvis der er brug for lys, kan en svag, varm eller rød belysning dog være et mere skånsomt valg end kraftigt, køligt lys.

Hos Mrs. Mama finder du blandt andet natlamper med rødt lys, som kan bruges, når der er behov for lidt lys omkring putning eller i løbet af natten.

3. Tag udgangspunkt i dit barns signaler

Klokken er selvfølgelig vigtig, men det er også værd at lægge mærke til, hvordan dit barn har det.

Er barnet tydeligt træt tidligere end normalt? Eller virker barnet frisk, selvom klokken siger, at det burde være sengetid?

En overgang til vintertid behøver ikke betyde, at alt skal justeres på én gang.

Giv kroppen mulighed for at finde sin nye rytme.

4. Giv overgangen nogle dage

Det kan være fristende at forsøge at få søvnen til at passe perfekt med det samme.

Men for nogle børn tager det lidt tid at vænne sig til det nye klokkeslæt.

Hvis dit barn pludselig vågner tidligere eller bliver søvnigt tidligere om aftenen, kan du derfor først se, om rytmen ændrer sig igen efter nogle dage.

5. Hold aftenen rolig og genkendelig

Efteråret betyder mørkere eftermiddage og aftener.

Det kan være en god anledning til at skabe en rolig overgang fra dagens aktiviteter til puttetid.

Dæmpet belysning, en bog, en sang eller andre velkendte aktiviteter kan være en del af den samme putterutine, som barnet allerede kender.

Hvad hvis mit barn vågner kl. 6 i stedet for kl. 7?

Det er et af de spørgsmål, mange forældre har, når uret stilles tilbage.

Hvis dit barn normalt vågner kl. 7, kan kroppen i starten stadig være indstillet på den gamle tid. Derfor kan kl. 6 på det nye ur føles som kl. 7 for barnet.

Det betyder ikke nødvendigvis, at den tidlige opvågning fortsætter.

Giv først barnet nogle dage til at vænne sig til det nye tidspunkt.

Hvis den tidlige opvågning fortsætter, kan du gradvist justere døgnrytmen. Det kan blandt andet være ved at flytte sengetid og eventuelle lure lidt ad gangen.

Samtidig kan du holde fast i en rolig morgenrutine og sørge for dagslys i løbet af dagen.

Hvad hvis mit barn bliver træt tidligere om aftenen?

Det kan også ske.

Et barn, der normalt bliver træt omkring kl. 19, kan efter skiftet til vintertid opleve, at kroppen er klar til søvn tidligere.

Hvis dit barn tydeligt viser træthed, er der ikke nødvendigvis nogen grund til at holde barnet vågent for at få klokken til at passe.

Du kan i stedet give barnet lidt tid til at vænne sig til den nye rytme.

Hvis du gerne vil flytte sengetiden, kan du gøre det gradvist i små intervaller.

Hvad med babyer og småbørn?

For babyer og småbørn kan overgangen til vintertid være lidt anderledes end for større børn.

Mange små børn har endnu ikke en fast døgnrytme på samme måde som større børn, og søvnbehov og lure ændrer sig også løbende med alderen.

Derfor behøver du ikke nødvendigvis planlægge en stor ændring.

Hvis dit barn har en forholdsvis fast rytme, kan du vælge at justere den gradvist. Hvis barnet ikke har en fast rytme, kan det være mere naturligt blot at fortsætte hverdagen og se, hvordan barnet reagerer på det nye klokkeslæt.

Det vigtigste er ikke, at alle tidspunkter passer præcist på minuttet.

Skal man ændre hele barnets døgnrytme?

Nej.

Hvis dit barn trives med sin nuværende rytme, er der ingen grund til at ændre en masse alene på grund af skiftet til vintertid.

Nogle børn mærker næsten ikke forskel. Andre reagerer mere tydeligt på ændringen.

Prøv derfor at holde fast i de rutiner, der allerede fungerer for jer, og lav kun små ændringer, hvis der er behov for det.

En enkel plan til vintertid

Hvad betyder vintertid for barnets soveværelse?

Når vi går ind i efteråret, bliver det mørkt tidligere, og temperaturen udenfor falder.

Det kan derfor være et naturligt tidspunkt at se på, om barnets soveværelse og nattøj passer til den aktuelle temperatur.

For mindre børn kan en sovepose være en praktisk del af putterutinen. Der findes soveposer i forskellige materialer og med forskellige TOG-værdier, så valget kan tilpasses blandt andet barnets størrelse, sovemiljø og temperaturen i rummet.

Hos Mrs. Mama finder du blandt andet soveposer, uldprodukter og svøb til babyer.

Ofte stillede spørgsmål om sommertid, vintertid og børns søvn

Hvornår skifter vi til vintertid i 2026?

I Danmark skifter vi fra sommertid til normaltid søndag den 25. oktober 2026. Uret stilles én time tilbage fra kl. 03.00 til kl. 02.00.

Får man en time mere eller mindre, når man går over til vintertid?

Når vi går fra sommertid til normaltid, stilles uret én time tilbage. Derfor får vi en ekstra time på uret den nat.

Skal jeg ændre mit barns sengetid før vintertid?

Nej, ikke nødvendigvis. Hvis dit barn normalt tilpasser sig ændringer hurtigt, kan du fortsætte med den vante rutine. Hvis dit barn reagerer på ændringer i døgnrytmen, kan du gradvist flytte sengetid og eventuelle lure 10-15 minutter ad gangen.

Hvor lang tid tager det for et barn at vænne sig til vintertid?

Det varierer fra barn til barn. Nogle børn tilpasser sig hurtigt, mens andre har brug for nogle dage til at vænne sig til det nye klokkeslæt.

Hvad gør jeg, hvis mit barn vågner en time tidligere?

Giv først barnet nogle dage til at vænne sig til den nye tid. Hvis den tidlige opvågning fortsætter, kan du gradvist justere døgnrytmen og samtidig holde fast i genkendelige rutiner og dagslys i løbet af dagen.

Er vintertid det samme som normaltid?

Ja. "Vintertid" er den almindelige betegnelse, mens den officielle betegnelse er normaltid. I Danmark begynder normaltiden den sidste søndag i oktober.

Hvad er forskellen på sommertid og normaltid?

Ved sommertid stilles uret én time frem sammenlignet med normaltid. Ved overgangen tilbage til normaltid stilles uret én time tilbage.

Det behøver ikke være perfekt

Overgangen fra sommertid til vintertid er kun én lille ændring i en hverdag, der allerede er fyldt med rutiner, lure, måltider, putninger og tidlige morgener.

For nogle børn mærkes ændringen næsten ikke. For andre kan det tage lidt tid at finde den nye rytme.

Du behøver derfor ikke få hele døgnrytmen til at passe perfekt fra den første dag.

Hold fast i det genkendelige, vær opmærksom på dit barns signaler, og giv kroppen lidt tid til at vænne sig til det nye klokkeslæt. 🤎

Hos Mrs. Mama finder du udvalgte produkter til babyer og småbørn – blandt andet soveposer, uldprodukter og svøb til den lille hverdag.

Bemærk: Artiklen er generel information og vejledning og erstatter ikke rådgivning fra sundhedsplejerske, læge eller anden sundhedsfaglig person. Hvis du er bekymret for dit barns søvn eller trivsel, bør du søge relevant faglig rådgivning.